Krengerup Gods

Syd for Fyns højeste punkt Frøbjerg (131 m) ligger Krengerup omkranset af sine dybe skove.
Navnet går tilbage til 1514, hvor det hed Krenckeroppe. Omkring 1590 blev Krengerup oprettet som hovedgård. Den ejedes dengang af slægten Knudsen Akeleye.
I 1770 blev den købt af Chr. Rantzau og hans søn opførte i 1772 det nuværende pragtfulde slotsanlæg.
Det blev et af landets mest storslåede herregårdsanlæg fra den nyklassicistiske periode.
Hele anlægget er udtryk for adelens følelse af at være højt hævet over den øvrige del af befolkningen. Det understreges af afstanden mellem slottet og ladegårdsanlægget, men det understreges også af forskellen i byggestil, i materiale- og farvevalg, i tagtækning og ikke mindst i højden på bygningerne.

~~~~~~~~

Slottet.

Slottets arkitekt var Hans Næss. Men uden en kraftig indflydelse fra hans læremester, den franske hofbygmester N. H. Jardin, var slottet ikke blevet den arkitektoniske helhed, der er gennemført med så fast og sikker hånd, som tilfældet blev.
Slottet er opført i den strenge nyklassicistiske stil, hvis symmetriske opbygning og rene linier understreges af den hvide farve med de mørkere sandstensbånd og søjler.
Den høje kælder, der rummer køkkenregioner og økonomirum, danner et arkitektonisk solidt fundament under slottet. Over kælderen rejser det højloftede hovedstokværk sig, hvortil hovedtrappen giver adgang. Her findes alle de repræsentative rum og en gennemgående sal, der bl. a. bliver brugt til sommerkoncerter for Vestfyns musiske Selskab. En dobbeltløbende trappe fører til 1. sal, der rummer sove- og gæsteværelser i et stokværk, der kun er halvt så højt som stueetagen.
Slottets interiør og hovedparten af inventaret er fra perioden 1770-1780 og har befundet sig i huset, siden det blev taget i brug.
Krengerup gods ejes og bebos fortsat af familien Rantzau.

Detalje af væg i havesal.

~~~~~~~~

Avlsbygningerne.

Den smukke, gamle trelængede ladegård, der afslutter gårdanlægget mod vest, er opført samtidig med hovedbygningen, ligeledes af Frederik Sigfred Rantzau. En bjælke i laden bærer årstallet 1773. Bygningerne er opført i solidt bindingsværk med stråtag, omkring den barokke akse, der gennemskærer hele anlægget. To teglhængte pavilloner nærmest hovedbygningen er dog opført i midten af 1800 tallet.
Den ene pavillon blev indrettet med vandhjul i den under gårdspladsen førte Møllerende, og virkede som kraftcenter for kværnen i laden. Denne indretning afløste iøvrigt hesten i hesterundgangen, der stadig kan ses som en tilbygning på ladens vestside.
Den anden pavillon blev indrettet som mejeri. En nyere avlsgård blev opført i sidste halvdel af 1800 tallet, og er placeret umiddelbart nord for den gamle ladegård.

Et kig op mod de gamle bygninger og slottet.

Det samlede anlæg rummer en sjælden skønhed og harmoni.

~~~~~~~~